Sne på en søndag

Dette indlæg har været bragt i klummen Midtjyske Meninger, Midtjyllands Avis d. 25. november 2015. Opgaven er at tage udgangspunkt i et eller andet interessant i gårsdagens avis, og så skrive en klumme på den baggrund.

Da jeg var barn var der rigtige vintre til. Sneen lå i dynger så store, at man tror det er løgn. Kælken stod yderst i cykelskuret, og ofte var det den, der var det eneste mulige transportmiddel. Når jeg tænker tilbage, så er der især et minde, der træder frem – jeg og en veninde skovlede sne i indkørslen til mine forældres hus, ja, vi gravede os nærmest ud, mens vi grinede og grinede, og fingrene raslede stivfrosne rundt i vanterne. Og for slet ikke at tale om de snemænd vi byggede. Det var tider.

Vi kælkede også på engen – dagen lang – kun lige hjemme og få tørt tøj på, og så af sted igen. Det var SÅ sjovt, og sådan var det hver vinter – det står lysende klart i min hukommelse. Der var også noget med nogle lidt større drenge, der kom og lavede om på tur-reglerne på kælkebakken, så de fik flere ture end os.

I dag kan det godt nok undre mig, hvis det skulle være tilfældet, at min veninde ligefrem var med til at skovle sne i vores indkørsel hver eneste vinter, jeg mener, det er virkelig mange gange i løbet af bare en vinter, mængden og hyppigheden af snevintre taget i betragtning! Eller om de store drenge kom og generede os hver eneste gang vi var på kælkebakken! Jeg kan dårlig tro det, og sandheden er vel egentlig, at der er basis for en hel masse barndomsminder på en helt almindelig søndag i snevejr.

Og nu hvor vi er ved søndage og sne, skal vi så ikke aftale, at det bliver ved det? Sne er bare mere besværlig, når det er hverdag. Fortovet, der skal ryddes INDEN man skal på arbejde om morgenen, trafikken der er kaotisk – især når man er på cykel og den sne, der er ryddet af vejbanen har lagt beslag på cykelsporet i højre side.

Heldigvis var ulykkerne få og små i vores område efter denne weekends snevejr, og givetvis har det, at det det faldt på en søndag noget at sige i den statistik. I stedet for at køre rundt på vejene, var tiden til at gå tur i det smukke sneklædt landskab, eller bygge en snemand i haven – ikke så stor godt nok, men bare rolig, den vokser sig meget større i hukommelsen.

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s